Paa hesteryg i Salta

Vi har i midten af marts brugt tre dage paa hesteryg i Saltas hoejland. Vi fandt arrangementet gennem en bruchure paa vores hostel og samme aften var der en aftale i hus. Tre dage paa hesteryg med gauchoen David. En stor mand der vartede os op med kaempe barbeque og selv kun levede af Koed!

For at naa den lille estancia hvor hestene holdte til skulle vi koere godt 15 km op i bjergene. Her, midt i ingenting laa et lille hus, med en fold hvorpaa der gik 10 sunde og flotte heste. Den foerste dag red vi, af to omgange, rundt i omraadet for at blive vant til hestene. tre timer om formiddagen, dernaest en lang siesta med kaempe Barbeque og hen paa eftermiddagen tog vi endnu en tur i solnedgangen. (oeverste billede) Vi overnattede foerste nat paa estanciaen.

Vi red med forskellige personer hver dag. Her er holdet fra foerste dagen, ud paa eftermiddagen.

David paa hans hest, i tarditionel gaucho outfit. Loese ridebukser, flade sko, skjorte og selvfoelgelig hatten. Bemaerk den uundvaerlige lasso, der er spaendt fast ved sadlen.

Hestene bliver sadlet af David.

To glade ryttere, der bliver ved med at glemme hvad deres heste hedder!

Paa anden dagen gik rideturen laengere ind i det Argentinske hoejland. Efter en lang dag til hest, naaede vi i tusmoerket frem til en gauchos hus midt ude i absolut ingenting. Her slog vi vores telte op og gjorde klar til natten. Vi samlede os om baalet for at varme os, lavede mad og drak roedvin, alt i mens froeerne kvaekkende og maanen steg hoejere op paa himmelen. Hér langt vaek fra byens lys, overvaeldede den sorte nattehimmel, med sine funklende stjerner, os.

Dagen efter gik turen tilbage til estanciaen. Dog afbrudt af et enormt uvejr. Uvejr i bjergene kan vaere vaeldig lunefulde. Vi havde lige sadlet op da, det begyndte at staa ned i staenger. Tordenvejret var over os, og vi troede at bjergene skulle spraekke. I koelvandet paa det begyndte det at hagle med hagl paa stoerrelse med tennisbolde! Sofie kunne vaere den stolte indehaver af diverse blaamaerker! Vi maatte ridde tilbage til vores camp og soege ly. Da uvejret var overstaaet efter en time, maatte vi yderligere vente tre timer paa, at flodernes maenge af vand ville falde. Der var nemlig faldet saa meget vand, at vi fra vores camp kunne hoerer hvordan vandmasserne rev loestliggende kampesten med sig.

Vi havde, trods vores venten, en del problemer med at krydse floderne paa hjemturen. Den staerke stroem, rev da ogsaa Mia og hendes hest med en tur. Heldigvis, paa grund af vores staerke gaucho David, slap mia med forskraekkelsen og vi kom alle sikkert tilbage.

Her er vi alle samlet ude foran vores camp. Fra hoejre : Gonzalo (ven af david) Mia, Benedikte, Tim fra England, Sofie og Anne! Under dette tag bor gauchoen aaret rundt, med sine dyr. Hver dag ridder han ud i bjergene for at se til sine godt 700 hundrede koer. Hver 14. dag tager han ind til byen for at hente de fornoedne sager og tjekker op paa familien. Ellers er hans eneste besoeg naar David kommer og slaar lejr. Det er et ensomt liv synes vi andre, men ikke for en gaucho! Han er en enspaender!