2 doegn i bus

Fra d. 9. april - 11. sad vi stort set kun i bus. Vi fragtede os fra Buenos Aires til Santiago og direkte derfra til nord Chile - San Pedro. Ganske syret oplevelse bare at sidde og lade landskabet passere, men alt gaar glat naar man har madpakken iorden og den gode humor med sig! Som billedet viser blev et par haarnaalesving ogsaa tilbagelagt.

Ved den chilenske graense er det aabenbart forbudt at tage madvare og i det heletaget organisk stof med over. Narkohundene snuste rundt og de blev enige om at Sofies bagpack saa yderst mistaenkelig ud. Saa hun maatte venligt pakke ud, frem med beskidt toej og diverse andet, men intet fandt de af ulovlig art. De ville ikke lade hende passere, de var af den klare overbevisning at hun sikkert gemte mamelade eller honning i tasken, man proever at forklare sig og til sidst lod de da ogsaa Peter Plys kommer ind i Chile med eller uden honning/mamelade.

Buenos Aires

d. 9. April var det saa bye bye til Buenos Aires og ogsaa Argentina, turen gik nu mod nord.

"La Boca" er en meget idylllisk bydel af Buenos Aires. Som billedet antyder er det en meget farvestraalende del, hvor vi tilbragte den ene dag til lyden af tango musik.

Her ses to jubelidioter! Vi tog en dag paa cykel rundt i Buenos Aires, det var ganske sjovt og farligt, trafikken er jo forrygt! Vi besoegte den kirkegaard hvor Evita er begravet, eller irkegaard, det var naermest en lille landsby af smaa gravhuse. Derefter fuckede Sofies stedsans totalt op og vi endte med at koere en del unoedige kilometer.

Ja saa er der jo en der er gaaet "all in" og faaet en tungepiercing. Det gjorde at Dikte havde et par doegn paa udelukkende flydende mad og mundskyld og 14 DAGE UDEN ALKOHOL!!! Men her godt en maaned senere har tungen det fint og det er super fraekt til hende.

Vi tog direkte til Buenos Aires efter Posadas. Det er en super fed by, meget europaeisk, man foelte sig helt hensat til hjemlige stroej. En af de foerste dage besoegte vi en udstilling, hvor hvert land har en bjoern, de staar alle haand i haand, som et symbol paa gensidig respekt landende imellem. Her er vi ved den danske bjoern, vi er fairytale land.

Livet ved siden af "EL Puma" i Posadas

Vi tog os en velfortjent fridag og sammen med alle de andre voluntoere havde vi en skoen dag paa en argentinsk Enstancia. En gaard, som tilmed var en matefabrik, hvor vi bare spiste koed, slappede, solede, snakkede og fjollede.

Som en anden aktivitet valgte vi at gaa til nogle salsatimer. Salsa er nationalsporten her i Syd Amerika (og Mexico for den sags skyld). Vi er et smukt par, som ikke bliver til at styre paa dansegulvet. Vores laere "señor salsa", som vi kaldte ham, soergede for god solid undervisning og hans makker "wickelyworm", soergede for at ingen af os piger stod stille paa dansegulvet. Hurtigt blev der lavet regel om at man ikke kunne forlade timen uden en dans med baade Señor Salsa og Wickelyworm.

Her sidder Johnathan, Tom og Sofie med hver deres lille abekat kravlende rundt paa sig. Boernene forelskede sig prompte i en.

De andre voluntoere arbejdede paa et boernehjem. Den foerste soendag tog vi alle boernene med ned til floden for at bade. Vi var med henne og hente boernene paa hjemmet og det var noget af et chok. Det foerste der moedte os var en voldsom stank, vaerre end i en grisestald. Det naeste var en ordentlig flok boern der sprang op og ned af os, som om vi havde kendt hinanden hele livet og raabte "Tia, tia- uppa" (tante tag mig op). Det virkede som om det var den bedste dag i boernenes liv og vi havde virkelig en skoen dag med vandpjask.

Heldigvis boed tiden i Posadas ogsaa paa andet end "arbejd arbejd". Vi havde fornoejelsen af hel flok engelske voluntoerer, som vi tilbragte fritiden med. Her sidder vi en aften paa stranden og nyder livet med lidt... vand. Fra venstre: Alice, Dikte, Bex, Tom, Hannah og Sofie (Emily er bag kameraet).

"El Puma" Posadas

I 14 dage har vi arbejdet paa dyrerehabiliteringscenteret "El Puma" der ligger i Posadas. Det er et vuluntoer projekt som vi har tilmeldt os hjemme fra gennem organisationen i-to-i. Vi har boet privat, midt i byen, hos en meget soed dame, Pillar og sammen med en anden vuluntoer Emily. I vores fritid har vi brugt meget tid sammen med de andre vulutoerer, vi har vaeret saa heldige at der var hele otte vuluntoere mens vi var her!
De foelgende billeder viser lidt om vores hverdag paa "El Puma". Hver dag startede med at vi blev hentet af Reynaldo i hans hvide truck. Her sad vi paa ladet, ogsaa var det med vind i haaret hele vejen til "El Puma".

En af de foerste dage bestod arbejdet i at muge ud hos rotterne! AD! Rotterne bliver brugt til at fodre de andre dyr med og de lugter! En ting er at goere rottebure rene, noget andet er, at opdage en hel verden af liv under de bunker af lort rotterne har lagt! I tidens loeb har lorten nemlig udviklet sig til et orme paradis! Vi skaaner jer for de saftige billeder!Arbejdet paa El Puma bestod af mange forskellige ting. Nogle dage ventede (og VENTEDE) vi blot mens der blev taget blodproever af samtlige vildsvin og andre lidt mere spaendende dage fik vi lov til at komme med dyrelaegen paa arbejde og vaere den hoejre haand naar en skadet oern skulle have sproejte. Arbejdsmoralen er noget anderledes end i Danmark. Man kan snildt vaere tre mand om en mans arbejde og i mellemtiden skulle der ogsaa lige holdes en lille pause hvor der blev drukket mate. Vi havde det vanskeligt ved at omstille os til det argentinske tempo.

Hele ideen bag El Puma er, at tilskadekomne dyr eller illegalt impoterede dyr skal have en midlertidig base, foer de efter den noedvendige pleje kan blive sat fri i naturen igen. Her kalder friheden paa en lille skilpadde, som Sofie har aeren af at slippe fri!

Denne lille leopard unge er meget syg og har brug for kaerlig pleje. Desvaerre er det ikke sikkert at den vil blive sat fri i naturen igen.

Her har vi Reynaldo med den orange kap. Her flytter vi en mindre tukan fra et lille bur til et langt stoerre bur, hvor den kan flakse rundt.

Vores favorit! Den smukke tukan.

Men abemor og soen foelger lige bagefter. Der er stor handel med aber over graensen mellem Argentina og Paraguay. Det er meget trist, for de aber er svaerer at slippe fri i naturen igen. Aberne knytter sig meget hurtigt til mennesker og det er derfor et meget vanskeligt arbejde at vende aberne til livet udenfor buret. Det arbejde er der paa staaende fod ikke raad til paa El Puma.

Tafi del Valle

Efter et par eventyrsrige dage i Saltas bjerge, gik turen til Tucuman, men kun for en kort stund, foer vi tog bussen til det anbefalede Tafi del Valle. Vi havde godt en dag til raadighed, foer vi skulle begynde at vende naeserne mod Posadas, men fortryder bestemt ikke stoppet i Tafi.

Tafi er en lille bjerglandsby, der ligger lige i skygraensen. Den har utrolig frisk luft og en enormt skoen natur. Vi havde en herlig dag i Tafi med bjergvandring. Det blev ogsaa sidste stop sammen med Mia og Anne, som vi sagde farvel til d. 19. marts - tusind tak for en kanon maaned til dem. Nu gaar turen til Posadas.

Paa hesteryg i Salta

Vi har i midten af marts brugt tre dage paa hesteryg i Saltas hoejland. Vi fandt arrangementet gennem en bruchure paa vores hostel og samme aften var der en aftale i hus. Tre dage paa hesteryg med gauchoen David. En stor mand der vartede os op med kaempe barbeque og selv kun levede af Koed!

For at naa den lille estancia hvor hestene holdte til skulle vi koere godt 15 km op i bjergene. Her, midt i ingenting laa et lille hus, med en fold hvorpaa der gik 10 sunde og flotte heste. Den foerste dag red vi, af to omgange, rundt i omraadet for at blive vant til hestene. tre timer om formiddagen, dernaest en lang siesta med kaempe Barbeque og hen paa eftermiddagen tog vi endnu en tur i solnedgangen. (oeverste billede) Vi overnattede foerste nat paa estanciaen.

Vi red med forskellige personer hver dag. Her er holdet fra foerste dagen, ud paa eftermiddagen.

David paa hans hest, i tarditionel gaucho outfit. Loese ridebukser, flade sko, skjorte og selvfoelgelig hatten. Bemaerk den uundvaerlige lasso, der er spaendt fast ved sadlen.

Hestene bliver sadlet af David.

To glade ryttere, der bliver ved med at glemme hvad deres heste hedder!

Paa anden dagen gik rideturen laengere ind i det Argentinske hoejland. Efter en lang dag til hest, naaede vi i tusmoerket frem til en gauchos hus midt ude i absolut ingenting. Her slog vi vores telte op og gjorde klar til natten. Vi samlede os om baalet for at varme os, lavede mad og drak roedvin, alt i mens froeerne kvaekkende og maanen steg hoejere op paa himmelen. Hér langt vaek fra byens lys, overvaeldede den sorte nattehimmel, med sine funklende stjerner, os.

Dagen efter gik turen tilbage til estanciaen. Dog afbrudt af et enormt uvejr. Uvejr i bjergene kan vaere vaeldig lunefulde. Vi havde lige sadlet op da, det begyndte at staa ned i staenger. Tordenvejret var over os, og vi troede at bjergene skulle spraekke. I koelvandet paa det begyndte det at hagle med hagl paa stoerrelse med tennisbolde! Sofie kunne vaere den stolte indehaver af diverse blaamaerker! Vi maatte ridde tilbage til vores camp og soege ly. Da uvejret var overstaaet efter en time, maatte vi yderligere vente tre timer paa, at flodernes maenge af vand ville falde. Der var nemlig faldet saa meget vand, at vi fra vores camp kunne hoerer hvordan vandmasserne rev loestliggende kampesten med sig.

Vi havde, trods vores venten, en del problemer med at krydse floderne paa hjemturen. Den staerke stroem, rev da ogsaa Mia og hendes hest med en tur. Heldigvis, paa grund af vores staerke gaucho David, slap mia med forskraekkelsen og vi kom alle sikkert tilbage.

Her er vi alle samlet ude foran vores camp. Fra hoejre : Gonzalo (ven af david) Mia, Benedikte, Tim fra England, Sofie og Anne! Under dette tag bor gauchoen aaret rundt, med sine dyr. Hver dag ridder han ud i bjergene for at se til sine godt 700 hundrede koer. Hver 14. dag tager han ind til byen for at hente de fornoedne sager og tjekker op paa familien. Ellers er hans eneste besoeg naar David kommer og slaar lejr. Det er et ensomt liv synes vi andre, men ikke for en gaucho! Han er en enspaender!

Foedselsdag i Argentina

Den 8. marts gik den ene halvdel af team BS hen og rundede et relativt skrapt hjoerne. Dikte havde Porcelaensbryllup med livet.

Her vaagner den nybagte 20 aarige op til daad med sang, flag og med en spaendende dag forude.

(p.s. tak til Sofie der altid er klar med linsen i de skarpeste situationer) haha

Veldaekket foedselsdags morgenbord, og pigerne med deres flotte parykker!
Det var en haard kamp om foerst at finde Kinder Bueno'en.

Jeg blev vaekket med sang, hvor pigerne havde gjort det ekstra festligt ved at tage parykker paa! Danske flag var importeret fra Danmark, klar til at saette stemningen helt i top.

Der var morgenmad med min yndlings morgenmad "special pandekager" og alle mulige andre laekkerier. Ud paa dagen havde pigerne forberedt en Tip en Tier, og jeg maatte gennemgaa diverse proevelser for at goere mig fortjent til chokolade foedselsdagskagen :) - ogsaa skulle der pustes lys!

Dernaest tog vi ud for at bowle, hvilket her i Argentina foregaar paa bare foedder.

I leobet af dagen blev der uden jeg bad om det serveret capiriña enmas og en laekker foedselsdagsmiddag stod klar da jeg havde modtaget de mange lykoenskninger hjemme fra DK. Det var en super dag, og tager hatten af for pigernes arrangement! Saa er det ikke saa slemt at traede ind i kategorien 20 - 30! haha

Iguazu Falls Brasilien & Argentina

Vores foerste moede med Argentina blev dagen hvor vi skulle se Foz de Iguazu. Det koloenorme vandfald ligger paa graensen mellem Brasilien, Argentina og Paraguay. Her ses graensen tydeligt. Benedikte sidder i Brasilien og Sofie i Argentina. I baggrunden ses Paraguay.

Det enorme omraade der daekker 276 smaa vandfald tog os to dage at udforske. Den foerste dag saa vi den brasilianske side og dagen efter den argentinske. Dette er en rigtig god raekkefoelge at se dem i da den argentinske side er saa meget mere omfattende end den brasilianske, da den udgoer 80% af vandfaldet. Ens oejne kan slet ikke forstaa hvor flot dette vandfald er og der er ingen tvivl, dette er et af verdens vidundre!Videoen er fra det saakaldte "djaevlens gab". Stoejen er oeredoevende og skummet fra vandets hastighed saa hvidt, at ens oejne blaendes. Man gaar i en konstant stoevregn fra vandet der bliver pisket op i luften. Naar dette reagerer med solens lys ses de smukke regnbuer, der viser sig fra tid til anden overalt ved vandfaldet.

Ilha Grande - Brasilien

Efter et par festlige dage i Rio, gik turen syd paa, naermere bestemt oeen Ilha Grande. Efter en sejltur paa godt 2 timer, ankom vi til den skoenneste lille oe, det skulle dog vise sig at alle imigrerede hertil = mange turister (isaer danskere). Vi lejede en lejlighed lige i centrum, det kunne ikke blive bedre - og dog, paa andendagen stoedte Benedikte ind i Hjalte Mads fra sss og hans tre venner Bjarke, Bjarke og Mikael. I deres selskab noed vi tiden paa oeen blandt andet ved at tage en heldagstur med baad, hvor vi baade grillede, snorklede, solede, badede og surfede. (ses paa de 3 nederste billeder).

Den foerste dag paa oeen tog vi ud til et lille vandfald der kunne give natural massage. Her nyder Mia og Sofie vandmassage.
Billedet herunder viser 4 bjergbestigere. Den ene dag, sammen med Mads og crew, gik vi 1,5time i bjergterraen, for at komme til en skoen strand, her staar vi udmattede, svedte og stolte paa toppen.Her sidder vi alle og nyder livet, bemaerk strandloevinderne der selvfoelgelig vaelger solen.

Dikte og Anne paa vej ned for at udforske havets hemmeligheder. Sofie var den eneste der saa en skilpadde.

Her ses surferkongen Dikte in aktion! (10. gang er lykkens gang)

Rio de Janiero

Velkommen til Syd Amerika, uploads laenge undervejs, grundet forsvundne billeder, men jubii nu har vi fundet dem og en god computer, ikke mindst.
Foerste stop var Brasilien, med udgangspunkt i Rio de Janiero, hvor vi selvfoelgelig besoegte Rios varetegn - Christ. Det var en dyr og ikke synderlig interessant oplevelse, men denne statue formaar alligevel dagligt, at lokke tusindvis af turister i faelden, deriblandt os. Heldigvis har Rio mange andre spaendende atraktioner, som vi kunne boltre os med, isaer under karnevallet

En smuk aftentur langs promenaden ved Copacabana. Rio er en rigtig smuk by, hvis byggerier snor sig som lange traade op igennem de omkringliggende bjerge og hvis skoenhed specielt nydes omkring solnedgang og ved nattetid, hvor temperaturen falder og det bliver lidt mere behageligt at faerdes. Den foerste nat noed vi Rio by night paa "sukkertoppen", som er en udsigtspost over byen med dertilhoerende fest og koncertsal.

I Rio fik vi foelgeskab af Mia (afro haar) og Anne (pink haar), to af Sofies veninder fra efterskolen. Vi besluttede os for at betale prisen for at komme ind og se den store parade. Dette skulle goeres med stil, saa vi ekviperede os fra top til taa med glimmer og som prikken over i`et en farverig paryk! den oficielle tidsplan loed: 20:00- 03:00. Optoget var lidt forsinket og da klokken naermede sig 22:30, og vi endnu kun havde hoert den samme sang blive spillet, indsaa vi at denne parade var meget mere omfattende end vi overhovedet kunne forestille os! Dette var kun ét optog i en raekke paa seks. Vi blev ved natten igennem mens det ene mere overdrevene show efter det andet passerede. Da det igen begyndte at lysne i horisonten over Rio kunne vi se en ende paa fornojelighederne og kunne tage direkte tilbage til morgendagens morgenmad paa vores hotel! Denne nats oplevelser kan skrives paa listen over noget af det mere ekstreme vi hidtil har set, i hvert fald indenfor kreativitet og udsmykning.

Som de store fodboldentusiaster vi er ("Yes maaaaaaaaal" - "naaa der var off-side"), tog vi selvfoelgelig til det legendariske stadion Maracaña og saa et lokalopgoer mellem Rios Flamengos og Resende. Sofie havde i dagens anledning mere ubevidst end bevidst valgt at troppe op i hendes roede og sorte kjole, som skulle blive anledning til flere hentydninger om at hun (Som Sofie troede) lignede en flamingo! Det var dog foerst da vi ankom til stadion det gik op for hende hvad de mange flamingo hentydninger betoed. Flamengo's farver er nemlig sort og roed, saa det viste sig at hun faldt yderst godt ind i maengden blandt de raabende fans!

Flamengo er et af de hold i verden som har flest fans, fanskaren er naaet op paa godt 12 mio, saa det var lidt tyndt at der til denne kamp kun var ankommet 28.000, trods dette var en kamp om finalepladsen. Vi havde dog intet problem med at maerke tilskuernes entusiasme, da vi mere eller mindre havde placeret os i epicenteret af fans. Kampen endte dog til fordel for Resende der vandt 3 -1. Saa det var ikke saa fedt at fragte sig hjem med metroen hvor vi naermest blev raabt ud af doeren igen, da de saa vores malede ansigter i Flamengos farver! haha

Sidste stop Mexico City

Som afrunding paa godt 2 maaneder i Mexico, tog vi tilbage til Mexico city for at besoege vores "familie". Her sidder vi en aften i Mani (midten) og Rahel´s (yderst t.v) stue og har munter samtale over en god schweisisk ret. Saul er til hoejre, bag ham Sofie og Chema sidder i den lillae troeje.

Her er vi paa vores yndlings café med de to drenge Chema og Saul. man kan bare faa den bedste Choco-mint milkshake. uhm

Sidste dag i Mexico, tog vi ud for at besoege Mani og Chemas foraeldre. Faderen er kendt sanger, som gaar under navnet "Danny boy", og deres mor har danset 20 aar paa Bellas artes.

Det var et hus med fuldfart over feltet og Chema og Mani som begge lever af musik, saa det som deres opgave at laere os nogle af de kendte rytmer paa trommer og congas.

Driving in Mexico - City!!!! En anden udfordring vi blev udsat for var, at saette os bag rattet i Mexico City. Det var en haesblaesende oplevelse, ikke mindst paa grund af en hyperventilerende Chema, som maatte tage bagsaedet under Benediktes koersel da nerverne steg ham til hovedet og en hoejtraabende Mani, der blev ved med at dirigere Sofie fra den ene vejbane til den anden, bare hun kunne komme lidt laengere frem i Mexico citys rushour!

- Det skal dog lige naevnes at vi klarede udfordringen til U.G eller ihvertfald uden skraemmer :)

Sidste aften tog vi alle ind og saa Bellas artes "Folklório" dansere. Det var én en halv time med smukke danse fra hele Mexico! Og hvilket farve flor. Her fik vi den sidste intense oplevelse af mexico og dets mange traditioner der er forbundet til dansen.

Saa siger vi farvel og forhaabentligt paa gensyn til Mexico : ) Det har vaeret en vidunderlig og uforglemmelig tid og haaber i kaere laesere har nydt alle de indlaeg vi er kommet med. Fortsaettelse foelger i Syd America! Juhuu!!