Sidste stop Mexico City

Som afrunding paa godt 2 maaneder i Mexico, tog vi tilbage til Mexico city for at besoege vores "familie". Her sidder vi en aften i Mani (midten) og Rahel´s (yderst t.v) stue og har munter samtale over en god schweisisk ret. Saul er til hoejre, bag ham Sofie og Chema sidder i den lillae troeje.

Her er vi paa vores yndlings café med de to drenge Chema og Saul. man kan bare faa den bedste Choco-mint milkshake. uhm

Sidste dag i Mexico, tog vi ud for at besoege Mani og Chemas foraeldre. Faderen er kendt sanger, som gaar under navnet "Danny boy", og deres mor har danset 20 aar paa Bellas artes.

Det var et hus med fuldfart over feltet og Chema og Mani som begge lever af musik, saa det som deres opgave at laere os nogle af de kendte rytmer paa trommer og congas.

Driving in Mexico - City!!!! En anden udfordring vi blev udsat for var, at saette os bag rattet i Mexico City. Det var en haesblaesende oplevelse, ikke mindst paa grund af en hyperventilerende Chema, som maatte tage bagsaedet under Benediktes koersel da nerverne steg ham til hovedet og en hoejtraabende Mani, der blev ved med at dirigere Sofie fra den ene vejbane til den anden, bare hun kunne komme lidt laengere frem i Mexico citys rushour!

- Det skal dog lige naevnes at vi klarede udfordringen til U.G eller ihvertfald uden skraemmer :)

Sidste aften tog vi alle ind og saa Bellas artes "Folklório" dansere. Det var én en halv time med smukke danse fra hele Mexico! Og hvilket farve flor. Her fik vi den sidste intense oplevelse af mexico og dets mange traditioner der er forbundet til dansen.

Saa siger vi farvel og forhaabentligt paa gensyn til Mexico : ) Det har vaeret en vidunderlig og uforglemmelig tid og haaber i kaere laesere har nydt alle de indlaeg vi er kommet med. Fortsaettelse foelger i Syd America! Juhuu!!

Cholula - Puebla

Storslaaet udsigt paa vores vandretur med Reinhart og Co. Her ses den 5 km hoeje stratovulkan Popocatépetl, som skal udtales "Po- po- ca- tae- pet- l", hvilket har volt os store besvarligheder.

Saa blev det tid til at tage til Cholula og besoege Huri og Reinhart. En kontakt vi havde faaet af soester Elisabeth. Det blev en uforglemmelig uge. Huri og Reinhart har tre boern. Huri paa 19 aar, som desvaerre ikke var hjemme da vi var der. Drusso paa 15 aar og Mitra paa 9 aar. Efter godt en maaned, hvor vi har vandret fra det ene hostel til det andet, var det dejligt at finde ro i den lille families skoed, og maerke deres gaestfrihed. Det var sjovt pludselig at vaere en del af en hverdag. Til middag naar boernene kom fra skole og Reinhart fra Universitetet, hvor han underviser, spiste vi frokost sammen og hver aften stod den paa aftens te med snak og spil. Reinhart tog os med paa hans arbejdsplads Universidad de Las Americas, og haaber virkelig at vi kommer tilbage og studerer i den kommende fremtid.

Huri tog os med rundt paa ture i byen, paa indkoeb paa de omkringliggende markeder (billedet med de farvede kyllinger) og salsa-bar med hendes studie venner.

Familien er Bahai, hvilket er en religion. Hver tirsdag aften samles de i stuen, til sang og klaver spil, som er en del af det, at praktiser Bahai. Den tirsdag vi var der blev vi inviteret med og det var en meget hyggelig stund.
Da det blev weekend og loerdag, kunne der blive tid til lidt laengere ture rundt i omraadet. Vi tog med Reinhart, Mittra og 4 af Reinharts elever op og vandre i bjergene, og sluttede af med at spise tacos i en lille traehytte, hvor de to mexicanske "madmoedre" varmede vores tacos over et lille komfur opvarmet ved braende, hvilket gav en dejlig duft af roeg i koekkenet.

Puerto Escondido

Efter San Cristobal tog vi til Puerto Escondido. Det var en slaaende varme der moedte os, da vi steg ud af bussen, hvorfor vi ogsaa tilbragte det meste af tiden paa stranden. Byen ligger i syd Mexico, saa det var vores foerste moede med Stillehavet. Dagene i Puerto lignede hinanden meget: sove laenge - paa stranden - i byen - sove laenge - ny strand - i byen <- det var lige hvad vi hvde brug for, dage i ren afslapning. Paa Hostel Mayflower, hvor vi boede, var vi et ganske godt crew, der havde det rigtig hyggeligt sammen. Oeverst ses to glade globetrotter, i midten Sofie i en "dyb" samtale med Niklas (Oestrig) og nederst Dikte og Dominique (Oestrig) igang med at goejle til solnedgangen.

Filmen tog vi den sidste aften foer vi tog videre. Der er mange skilpaddefarme i dette omraade og de passer paa de smaa skilpadder indtil de er store nok til at klare sig selv.

San Cristóbal, Chamula og Cañón Sumidero

Vi tog en heldagstur til Cañón Sumidero, som eftersigende skulle vaere lige saa stort som Gran Cañon. Vi blev i bedste turiststil fragtet med speedbaad, ifoert farvestraalende redningsvest, igennem Sumidero kloeften, hvor vi saa aber, gribbe og et par farretruende krokodiller. Vi sejlede paa 20meter dybt vand omgivet af klipper paa mellem 500-1000meters hoejde. Som ses paa oeverste billede, var der vind i haaret.

En af dagene tog vi paa hesteryg op i bjergene til indianerlandsbyen Chamula. Her besoegte vi en kirke, hvor de indfoedte, paavirket af den mexicanske hjemmebryg Posh, ofrede hoens, drikkelse saasom cola og fanta. De slog hoenen ihjel inde i kirken og bad henover blodet, altimens flere tusind lys braendte stemningsfyldt omkring. Det var en gribende oplevelse, og selvom vi tydeligt skilte os ud med vores europaeiske udseende, foelte vi os som en stor del af cermonien.Her jagter vi yderligere events i San Cristóbals gader. Udover Cañón Sumidero og riddeturen til Chamula, drog vi til en yogaklasse, opsoegte en thaimassoer (AHHH) og udvidede vores horisont med en tur i biografen, hvilket var en saerdeles kold fornoejelse. Klimaet i San Cristóbal er paa nuvaerende tidspunkt meget koeligt i morgen- og aftentimerne, noget der var lidt svaert at vende sig til efter vi har svedt tran (Dette har vaeret til morskab for mange af vores bekendte fra hostellivet, da vi jo som bekendt kommer fra det kolde nord - saa hvorfor fryser saadan et par ¿vikinger?).

Palenque, Agua Azul og Misol-Ha

29/01-09 tog vi en heldagstur fra Palenque til vandfaldende Misol-Ha og Agua Azul. Efter en heftig koeretur i bjergene, kunne selv de mest traenede maver (dikte og sofies) vende sig en gang. Oeverst snupper vi os et velfortjent hvil i de smukke omgivelser ved Misol-Ha (ha ha HA).

Efter Misol-Ha, gik turen til Agua Azul, som viste sig at blive en af vores stoerre naturoplevelser til dato. Djurssommerland go-home, det her er et paradise for aegte vandhunde (dikte og sofie). Vi fik selskab af to friske fyre - Nick (london- tv) og Simon (Canada th), de tog skiltet "dangerous not to swim" meget bogstavligt og vi havde en skoen dag med dem. Det er ikke helt ufarligt at bevaege sig ind bag vandfald, svoemme mod stroemmen og hoppe ned fra umenneskelige hoeje vandfald (ca 2meter - ha ha).
Vores bekvemme hybel i Palenque jungle, bestod ganske enkelt i to haengekoejer, smuk haengt op ved hjaelp af vores laekre nabo (skaev af hash og ud fra hans duft at doemme, skyder vi paa at de sparer paa vandet og gaar i bad maks en gang i ugen), fik vi klokken 7 om morgenen skabt os et lille bo. Da natten faldt paa, blev vi "lullet" i soevn til lyden af junglens broelaber og chikader.

Billeder fra vores vandretur op til ruinerne i Palenque. Det var rent udsagt moejvarmt, hvilket resulterede i en stroem af svedperler og gode jokes der kom som en reaktion paa varmen (eller vi har altid gode jokes).

Snorkling ved Coral rev og Grand Cenote

Brugte en dag ved Grand Centoes (Tulum), hvor man kunne dykke ind i grotter og med lygte lyse en helt ny underfuldig verden op under hav overfladen! Vi havde en rigtig dejlig dag der.

Tulum Playa

Stemningsbilleder fra Tulum, vores cabaña paa stranden og sidst stolperne paa Chichen itza! Udover os ser i Alexis, Paul (england) og Jamie (aus.)

Vi havde en fantastisk tid i skoenne Tulum.