2 doegn i bus

Fra d. 9. april - 11. sad vi stort set kun i bus. Vi fragtede os fra Buenos Aires til Santiago og direkte derfra til nord Chile - San Pedro. Ganske syret oplevelse bare at sidde og lade landskabet passere, men alt gaar glat naar man har madpakken iorden og den gode humor med sig! Som billedet viser blev et par haarnaalesving ogsaa tilbagelagt.

Ved den chilenske graense er det aabenbart forbudt at tage madvare og i det heletaget organisk stof med over. Narkohundene snuste rundt og de blev enige om at Sofies bagpack saa yderst mistaenkelig ud. Saa hun maatte venligt pakke ud, frem med beskidt toej og diverse andet, men intet fandt de af ulovlig art. De ville ikke lade hende passere, de var af den klare overbevisning at hun sikkert gemte mamelade eller honning i tasken, man proever at forklare sig og til sidst lod de da ogsaa Peter Plys kommer ind i Chile med eller uden honning/mamelade.

Buenos Aires

d. 9. April var det saa bye bye til Buenos Aires og ogsaa Argentina, turen gik nu mod nord.

"La Boca" er en meget idylllisk bydel af Buenos Aires. Som billedet antyder er det en meget farvestraalende del, hvor vi tilbragte den ene dag til lyden af tango musik.

Her ses to jubelidioter! Vi tog en dag paa cykel rundt i Buenos Aires, det var ganske sjovt og farligt, trafikken er jo forrygt! Vi besoegte den kirkegaard hvor Evita er begravet, eller irkegaard, det var naermest en lille landsby af smaa gravhuse. Derefter fuckede Sofies stedsans totalt op og vi endte med at koere en del unoedige kilometer.

Ja saa er der jo en der er gaaet "all in" og faaet en tungepiercing. Det gjorde at Dikte havde et par doegn paa udelukkende flydende mad og mundskyld og 14 DAGE UDEN ALKOHOL!!! Men her godt en maaned senere har tungen det fint og det er super fraekt til hende.

Vi tog direkte til Buenos Aires efter Posadas. Det er en super fed by, meget europaeisk, man foelte sig helt hensat til hjemlige stroej. En af de foerste dage besoegte vi en udstilling, hvor hvert land har en bjoern, de staar alle haand i haand, som et symbol paa gensidig respekt landende imellem. Her er vi ved den danske bjoern, vi er fairytale land.

Livet ved siden af "EL Puma" i Posadas

Vi tog os en velfortjent fridag og sammen med alle de andre voluntoere havde vi en skoen dag paa en argentinsk Enstancia. En gaard, som tilmed var en matefabrik, hvor vi bare spiste koed, slappede, solede, snakkede og fjollede.

Som en anden aktivitet valgte vi at gaa til nogle salsatimer. Salsa er nationalsporten her i Syd Amerika (og Mexico for den sags skyld). Vi er et smukt par, som ikke bliver til at styre paa dansegulvet. Vores laere "señor salsa", som vi kaldte ham, soergede for god solid undervisning og hans makker "wickelyworm", soergede for at ingen af os piger stod stille paa dansegulvet. Hurtigt blev der lavet regel om at man ikke kunne forlade timen uden en dans med baade Señor Salsa og Wickelyworm.

Her sidder Johnathan, Tom og Sofie med hver deres lille abekat kravlende rundt paa sig. Boernene forelskede sig prompte i en.

De andre voluntoere arbejdede paa et boernehjem. Den foerste soendag tog vi alle boernene med ned til floden for at bade. Vi var med henne og hente boernene paa hjemmet og det var noget af et chok. Det foerste der moedte os var en voldsom stank, vaerre end i en grisestald. Det naeste var en ordentlig flok boern der sprang op og ned af os, som om vi havde kendt hinanden hele livet og raabte "Tia, tia- uppa" (tante tag mig op). Det virkede som om det var den bedste dag i boernenes liv og vi havde virkelig en skoen dag med vandpjask.

Heldigvis boed tiden i Posadas ogsaa paa andet end "arbejd arbejd". Vi havde fornoejelsen af hel flok engelske voluntoerer, som vi tilbragte fritiden med. Her sidder vi en aften paa stranden og nyder livet med lidt... vand. Fra venstre: Alice, Dikte, Bex, Tom, Hannah og Sofie (Emily er bag kameraet).

"El Puma" Posadas

I 14 dage har vi arbejdet paa dyrerehabiliteringscenteret "El Puma" der ligger i Posadas. Det er et vuluntoer projekt som vi har tilmeldt os hjemme fra gennem organisationen i-to-i. Vi har boet privat, midt i byen, hos en meget soed dame, Pillar og sammen med en anden vuluntoer Emily. I vores fritid har vi brugt meget tid sammen med de andre vulutoerer, vi har vaeret saa heldige at der var hele otte vuluntoere mens vi var her!
De foelgende billeder viser lidt om vores hverdag paa "El Puma". Hver dag startede med at vi blev hentet af Reynaldo i hans hvide truck. Her sad vi paa ladet, ogsaa var det med vind i haaret hele vejen til "El Puma".

En af de foerste dage bestod arbejdet i at muge ud hos rotterne! AD! Rotterne bliver brugt til at fodre de andre dyr med og de lugter! En ting er at goere rottebure rene, noget andet er, at opdage en hel verden af liv under de bunker af lort rotterne har lagt! I tidens loeb har lorten nemlig udviklet sig til et orme paradis! Vi skaaner jer for de saftige billeder!Arbejdet paa El Puma bestod af mange forskellige ting. Nogle dage ventede (og VENTEDE) vi blot mens der blev taget blodproever af samtlige vildsvin og andre lidt mere spaendende dage fik vi lov til at komme med dyrelaegen paa arbejde og vaere den hoejre haand naar en skadet oern skulle have sproejte. Arbejdsmoralen er noget anderledes end i Danmark. Man kan snildt vaere tre mand om en mans arbejde og i mellemtiden skulle der ogsaa lige holdes en lille pause hvor der blev drukket mate. Vi havde det vanskeligt ved at omstille os til det argentinske tempo.

Hele ideen bag El Puma er, at tilskadekomne dyr eller illegalt impoterede dyr skal have en midlertidig base, foer de efter den noedvendige pleje kan blive sat fri i naturen igen. Her kalder friheden paa en lille skilpadde, som Sofie har aeren af at slippe fri!

Denne lille leopard unge er meget syg og har brug for kaerlig pleje. Desvaerre er det ikke sikkert at den vil blive sat fri i naturen igen.

Her har vi Reynaldo med den orange kap. Her flytter vi en mindre tukan fra et lille bur til et langt stoerre bur, hvor den kan flakse rundt.

Vores favorit! Den smukke tukan.

Men abemor og soen foelger lige bagefter. Der er stor handel med aber over graensen mellem Argentina og Paraguay. Det er meget trist, for de aber er svaerer at slippe fri i naturen igen. Aberne knytter sig meget hurtigt til mennesker og det er derfor et meget vanskeligt arbejde at vende aberne til livet udenfor buret. Det arbejde er der paa staaende fod ikke raad til paa El Puma.

Tafi del Valle

Efter et par eventyrsrige dage i Saltas bjerge, gik turen til Tucuman, men kun for en kort stund, foer vi tog bussen til det anbefalede Tafi del Valle. Vi havde godt en dag til raadighed, foer vi skulle begynde at vende naeserne mod Posadas, men fortryder bestemt ikke stoppet i Tafi.

Tafi er en lille bjerglandsby, der ligger lige i skygraensen. Den har utrolig frisk luft og en enormt skoen natur. Vi havde en herlig dag i Tafi med bjergvandring. Det blev ogsaa sidste stop sammen med Mia og Anne, som vi sagde farvel til d. 19. marts - tusind tak for en kanon maaned til dem. Nu gaar turen til Posadas.